Udtalelser

Klaus D. Johansen, chefkonsulent
LRØ rådgivning – Landbrugets Hus

Vort nye domicil i Erhvervsbyen Horsens Syd ligger perfekt. Da vi skulle vælge beliggenhed, var logistikken meget vigtig. Området er genialt for virksomheder – med hurtig og kort afstand til/fra motorvej E45, ved hovedvejen mellem Horsens og Vejle, og Billund Lufthavn via Diagonalvejen.

Parkeringsmuligheder vejede også tungt i vore overvejelser. I dag glæder vi os derfor over, at der altid er ledige pladser på det store, fælles P-areal. Landbrugets Hus tilbyder konferencefaciliteter, som en af vore mange services, hvorfor ikke mindst tilgængeligheden er afgørende.

Vi er ualmindelig godt tilfredse med vort nye domicil, der har en markant eksponering, direkte ud til hovedvejen mellem Horsens og Vejle. Bygningen er flot og markant, og både indgangsparti og funktionalitet er helt i top. Bygningens atrium er specielt med en trappe i tre etager. Trappen har en stor funktionel betydning, den står som en skulptur – og væggene sikrer optimal akustik i Foyeren.

BASE Erhverv entreprenør as har været en positiv, engageret og yderst kompetent medspiller helt fra idé fasen, i sparringprocessen samt i hele projekterings- og udførelsesfasen. Åbenhed, tillid og fleksibilitet, kombineret med effektiv koordinering og styring, har kendetegnet byggeriet, der blev afleveret til tiden og i høj kvalitet. Vi har fået et optimalt byggeri – med en optimal beliggenhed – til glæde for vore medarbejdere og besøgende.

Jeg anbefaler meget gerne BASE Erhverv Udvikling as.

 Claus D. Johansen, chefkonsulent, LRØ rådgivning, Landbrugets Hus

 
Klaus D. Johansen, chefkonsulent, LRØ rådgivning - Landbrugets Hus

---

Max Møller, skandinavisk direktør
Amada Denmark A/S (tidl. Dansk Plade Team A/S)

Da vi besluttede at etablere nyt domicil, undersøgte vi en række alternativer. Erhvervsbyen Horsens Syd havde den optimale beliggenhed – ikke mindst med kort og hurtig adgang til/fra motorvej E45. Tilgængeligheden og tilsvarende optimale parkerings- og manøvremuligheder har været afgørende for os. Med nyt showroom til store, ofte 100 tons tunge maskiner, er der behov for plads til de store, tunge lastvogne – og det er opfyldt til fulde. Samtidig er der taget højde for en fortsat ekspansion – vort domicil er dermed også fremtidssikret. 

Med vort nye domicil er logistikken blevet meget bedre. Tidligere måtte vi flyve potentielle kunder til Amadas hovedkontor i Paris for at præsentere og demonstrere store maskiner. Nu kan vi invitere til messer og demodage i vort showroom her i Horsens. Kunder kan manøvrere maskinerne. De kan se – og teste – den maskine, de påtænker at købe. Og det fremmer altså salget!

Vore kørende montører kan nu blive undervist og trænet her – en stor uddannelsesmæssig gevinst, ligesom vort nye domicil er med til at skabe yderligere sammenhold og stolthed blandt personalet.

Også selve byggeprocessen – fra idé til færdigt resultat, har været en meget positiv oplevelse med BASE. Vi har fået idéer og er blevet inspireret. Vi er blevet spurgt om en påtænkt løsning nu også ville være den optimale. Vi har således oplevet et meget kompetent og engageret forløb med meget sparring og rådgivning. Desuden gør det jo ikke noget, at tidsplanen er blevet overholdt til punkt og prikke.

Vi er således rigtig glade for vort nye domicil. Faktisk så glade, at vore medarbejdere gerne ser, at vi arrangerer en rigtig ”familiedag” – både for ægtefæller og børn.

Vi kan absolut anbefale andre virksomheder at etablere sig her i Erhvervsbyen Horsens Syd.

   Max Møller, skandinavisk direktør, Amada Denmark A/S

 
Max Møller, skandinavisk direktør for Amada Denmark AS, tidl. indehaver af Dansk Plade Team A/S

---

Steen Klokker, salgsdirektør
Makita Elværktøj - Danmark

Beliggenheden var afgørende da vi som den danske filial af Makita Elværktøj, Japan skulle finde den optimale geografiske og logistiske beliggenhed. Erhvervsbyen Horsens Syd sikrer, at vi med få timers transport kan levere fra dag til dag i hele landet. Den centrale beliggenhed ved motorvej E45 og ved flere østjyske havne er også optimal for leverancer til os, der som regel sker med lastvogne eller containere på skibe.

Vi distribuerer dagligt flere hundrede pakker til kunder over hele Danmark. Derfor har vi brug for optimale tilkørselsmuligheder. Og det har vi her i Erhvervsbyen Horsens Syd. Samtidig valgte vi at placere vort domicil på en 15.000 m2 stor grund, som giver mulighed for udvidelser.

Vort danske domicil her omfatter lager, kontorer, showroom og værksted. I byggeprocessen er der kun indgået ganske få kompromisser. Samarbejdet har været meget fleksibelt, og vi har hele tiden i BASE haft en kompetent og engageret sparringpartner, der samtidig undervejs har været særdeles hjælpsom.

Vi er meget glade for vor placering her i erhvervsbyen. Byggeriet er æstetisk og flot uanset der er tale om let industri, kontorer eller servicevirksomheder. Med etableringen af Dansk Plade Team’s nye domicil som nabo, er der kommet endnu mere liv i området.

Flere af vore medarbejdere sætter også stor pris på den bynære beliggenhed – kun 3 kilometer fra Horsens bymidte. Ikke mindst fordi de cykler mellem hjem og arbejdsplads hver dag. Sundhed er således også en gevinst ved den valgte beliggenhed.

Jeg vil på det varmeste anbefale andre virksomheder at etablere sig i Erhvervsbyen Horsens Syd.

 Steen Klokker, salgsdirektør Makita Elværktøj - Danmark

  
 Steen Klokker, salgsdirektør, Makita Elværktøj - Danmark

 ---

itelligence,
Ulrik Hinke, økonomidirektør

Vi valgte at etablere vort hovedkontor i Horsens på grund af beliggenheden, herunder ikke mindst nærheden til motorvej E45 som vigtig hovedfærdselsåre. I Danmark har vi også kontor i Hvidovre, ligesom vi har afdelinger i Norge og Kuala Lumpur.

Vi er en it-konsulent virksomhed, og som SAP-partner implementerer og rådgiver vi omkring SAP-løsninger til erhvervsvirksomheder over hele landet.

Parkeringspladser ved vort kontor betyder meget, da alle medarbejdere benytter bil til daglig. Et andet væsentligt parameter er dagligdagen – at lejemålet fungerer, uden at vi skal tænke på f.eks. snerydning. Begge parametre fungerer til vor fulde tilfredshed her i Erhvervsbyen Horsens Syd.

Vi har en god oplevelse af BASE Udvikling, og har udelukkende mødt forståelse for vore behov, hvorfor vi netop har forlænget lejemålet. Derfor anbefaler vi gerne Erhvervsbyen Horsens Syd til andre konsulentvirksomheder.

 Ulrik Hinke, økonomidirektør, itelligence

  
 Ulrik Hinke, økonomidirektør, itelligence

 ---

Christa og Michael Skelde,
Team CULT Energy

Siden september 2009 har det været en ren luksus for os at have kontor og værksted på Erhvervsbyvej 11. Tidligere havde vi kontor hjemme - og værksted i garagen.

Beliggenheden tæt på motorvej E45 er ideel, da vort cykelhold kører hver weekend i enten Danmark eller udlandet - og vi har stor glæde af de gode P-forhold. Vi kan holde sponsormøder i præsentable rammer – og vi har endda solgt racercykler til gæster på besøg hos andre virksomheder her på Erhvervsbyvej, som har set vore "roll-ups" i vinduerne. 

Vi føler os som en del af ”huset”, og er særdeles tilfredse med forholdene. De er faktisk så gode, at Danmarks Cykel Union betegner dem som de bedste herhjemme.

Lokalerne udstråler professionalisme, og det betyder, at vi kan tiltrække flere ryttere, sponsorer og frivilligt personale.

 
Christa og Michael Skelde på kontoret, der har afløst kontoret hjemme privat.